Kæmpe besparelser på vej: Lejrskole, kantine og lærere kan ryge
Stigende udgifter til specialklasser efterlader folkeskolerne i Aarhus med et stort, samlet underskud på 112 millioner kroner.
Er der en kantine på dit barns skole? Lejrskole? Eller måske to lærere i nogle timer? Så kan det være der, sparekniven kommer til at ramme.
For i løbet af foråret skal folkeskolerne i Aarhus Kommune planlægge rammerne for næste skoleår, og ifølge Skolelederforeningen i Aarhus er der stor risiko for, at der følger markante forringelser og fyringer med.
En oversigt fra foreningen, som Århus Stiftstidende først skrev om, viser nemlig, at kommunens 45 skoler i alt kommer til at mangle 112 millioner kroner i 2024 i udgifter til specialklasser. Skolerne har nemlig haft dobbelt så mange udgifter til specialklasser end det beløb, kommunen har tildelt.
- Når der bliver taget en faglig vurdering om, at det barn har brug for at komme i en specialklasse, så er det det, vi gør. Når de penge, politikerne har besluttet at tildele skolerne, til det, er brugt, så er der ikke andet at gøre end at tage pengene fra det almene budget, siger Mads Neergaard Jacobsen, der er skoleleder på Rundhøjskolen i Højbjerg.
Underskud på 3,5 millioner
På hans skole bliver der brugt 6 millioner kroner på specialklasser, mens det kommunale tilskud til den post kun er 2,5 millioner. Det betyder, at der i budgettet for 2024 kommer til at stå et stort, rødt minus på 3,5 millioner kroner.
- Så lige nu er alt i spil. De håndtag, vi kan skrue på, er kantinedrift, lejrskole, færre timer med to voksne i klassen, mindre undervisning og mere frikvarter, mindre støtte til elever i dansk og matematik, siger Mads Neergaard Jacobsen.
Han understreger, at intet er besluttet endnu, og at skolebestyrelsen først senere på foråret skal godkende - eller afvise - et budget.
- Det er min opgave at drive den bedst mulige skole indenfor de rammer, der nu engang er, og sørge for at lovgivningen på området bliver fulgt. Men jeg bliver nødt til at sige, at det er en svær opgave. Det er drønærgerligt, at økonomien er så presset, at vi ikke kan holde fast i de pædagogiske tiltag, vi egentlig ønsker for eleverne, siger han.
Har du børn på en folkeskole i Aarhus?
Så vil vi meget gerne høre mere om, hvad du tænker om udsigten til besparelser. Kontakt os her eller på tip@tv2oj.dk
Han fortæller, at skolen eksempelvis bruger resurser på at støtte elever, der i en periode har brug for undervisning i mindre grupper i nogle fag. Og han frygter, at hvis der bliver sparet på støttetiltag kommer problemet med stigende udgifter til specialklasser til at vokse endnu mere fremover.
- Det er jo en rigtig skidt spiral, hvis vi sparer på pædagogiske tiltag, der skal hjælpe børn i almenklasserne, der har det svært. For så kan der være endnu flere, der ikke kan trives i en almenklasse, og så ruller bolden igen, siger han.
Hvorfor kan I ikke bare lade være med at sende så mange elever i specialklasser, at budgettet skrider?
- Vi er ikke lykkedes med at holde tallet så lavt, fordi der har været så mange konkrete, faglige vurdering af, at elever har brug for at komme i en specialklasse. Her er det primære fokus at gøre det, der er bedste for den enkelte. Og som i øvrigt også kan være det bedste for resten af klassen, siger han.
Vil have genåbnet budgetforlig
I skolebestyrelsen på Rundhøjskolen fortæller næstformand og forælder Tine Obel også, at økonomien vækker bekymring.
- De besparelser, vi kan finde, slår ikke til. Det er som en nål i en høstak. Skolens ansatte gør et kæmpe stykke arbejde, men besparelser i den klasse går jo ud over faglighed og trivsel på den ene eller anden måde. Det er simpelthen så ærgerligt, for det er sådan noget, der er med til at udvande folkeskolen, siger Tine Obel.
Hun fortæller, at skolebestyrelsen har været i kontakt med andre skolebestyrelser om den pressede økonomiske situation.
- Det her er et generelt problem, og den økonomiske virkelighed er et politisk ansvar. Det er ikke os forældre i skolebestyrelser, der kan løse det her. Vi kan godt beslutte at spare lejrskolen væk, men det er som en dråbe i havet. Politikerne må komme på banen og tage det ansvar, der er deres, siger hun.
Hun opfordrer derfor til, at byrådspolitikerne genåbner det ellers for længst vedtaget budgetforlig.
- Genåbn det eller lav et nyt. For det der holder ikke, siger hun.
Rådmand vil jagte flere penge
Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), anerkender, at folkeskolernes økonomiske situation er alvorlig.
- Vi er kommet i den her alvorlige situation, fordi der er en meget kraftig udvikling, hvor der er flere og flere børn, der har brug for at komme i særlige tilbud som specialklasser og specialskoler, samtidig med at der ikke er bevilliget nok penge til at følge med den udvikling, siger han.
Udviklingen er ikke ny. Har I sovet i timen?
- Vi har i hvert fald ikke gjort det godt nok. Det er mit og byrådets ansvar, at der ikke er penge nok til at undgå, at man skal igennem de tilpasninger, som skolerne står foran i dag, siger han.
Han er dog også klar til at sætte jagten ind på flere penge til folkeskolerne.
- Jeg kan ikke se anden vej, end at vi skal finde flere penge at bevillige, men at vi også mere langsigtet skal skabe ro omkring kommunernes budgetter, for det er ikke første gang, vi står i en lignende situation, hvor jeg er gået til de årlige økonomiforhandlinger og bedt om flere penge til skolerne, siger han.
Hvor skal pengene komme fra?
- Det er en prioriteringsdiskussion om, hvad der er vigtigst. Jeg synes for eksempel, det er skørt at prioritere store events som VM i landevejscykling. Jeg synes heller ikke, at vi både skal have en af de laveste skatteprocenter og udgiftsniveauer til velfærd, siger han.