Flere søger ind som sygeplejerske på kvote 2
15. mar 2024, kl. 14:11
Mere end 30 dage gammel
Det tyder på, at flere kvote 2-ansøgere vil være sygeplejersker end tidligere i Østjylland.
Det viser tal fra VIA, efter at kvote 2-ansøgertallene fredag er blevet offentliggjort.
I alt har 1287 personer søgt ind som sygeplejerske fordelt på fire af VIA’s uddannelsessteder. Det står i kontrast til i fjor, hvor tallet lød på 1138.
Flest har søgt ind i Aarhus, hvor 803 personer har sendt en ansøgning afsted. I Silkeborg er det 182, i Randers er det 134, mens det i Horsens er 157.
604 ud af de 1287, det vil sige knap halvdelen, af kvote 2-ansøgerne har sygeplejerske som førsteprioritet.