Skoler midt i millionudfordring: Folk er berørte og frustrerede
Formanden for Børn og Unge-udvalget nævner en mindre skattestigning som en potentiel løsning.
Det var en hård melding for både ansatte, forældre og medlemmerne af skolernes bestyrelser, da det forleden kom frem, at Aarhus Kommunes 45 folkeskoler mangler 112 millioner kroner i 2024, fordi udgifterne til specialklasser er stukket af.
Og flere af de byrådspolitikere, der skal være med til at finde løsningen, har selv deres daglige gang på skolerne.
Det gælder blandt andre SF's Katrine Vinther Nielsen, der er lærer på Beder Skole.
- Jeg oplever da, at folk er berørte af det. Det er jo store tal, når vi mangler de penge. Så det er man selvfølgelig berørt af, siger hun til TV2 Østjylland.
Hun oplever, at kollegaer og forældre er bekymrede for, hvad de store budgetoverskridelser komme til at betyde.
- Der er generalforsamling i Aarhus Lærerforening i morgen, og der vil snakken selvfølgelig gå på, at der mangler penge på specialundervisningen, siger hun.
Som politiker mener hun, at der skal flere penge til frem for yderligere besparelser.
- Vi er i en snæver ramme. Den økonomiske ramme er for stram, og budgettet til specialundervisning er ikke stort nok. Der synes jeg, Thomas Medoms (rådmand for Børn og Unge, red.) bud om, at vi skal ændre budgetmodellen til skolerne i forhold til specialundervisningen er rigtig, siger hun.
Kan ikke se stiltiende på
Socialdemokraten Eva Borchorst Mejnertz sidder som suppleant i skolebestyrelsen på Kragelundskolen og er mor til tre skolebørn.
Også hun mærker bekymring og frustration over udsigten til, at der kan være besparelser på vej.
Jeg mærker dyb frustration hos de forældre, jeg har talt med
- Mange af de forældre, jeg taler med, er dybt frustrerede, hvis man eksempelvis skal droppe to-lærerordninger, og man må droppe kantinedrift eller lægge klasser sammen for anden eller tredje gang alene på grund af økonomi. Jeg mærker dyb frustration hos de forældre, jeg har talt med, siger hun.
Over halvdelen af alle skolebestyrelserne i Aarhus Kommune har tilkendegivet, at de ikke vil godkende budgetterne for det kommende skoleår, og på Facebook citerer Eva Borchorst Mejnertz fra en pressemeddelelse om sagen fra Skole og Forældre i Aarhus:
"Som forældre i skolebestyrelserne kan vi ikke stiltiende se på, at vilkårene for at lave gode skoler for vores børn bliver ringere og ringere år for år. Derfor siger vi stop nu," skriver hun.
- Det ser mega alvorligt ud
Over for TV2 Østjylland erkender hun dog, at de barske realiteter er, at der skal findes en løsning.
- Jeg er jo selvfølgelig helt bevidst om, at man ikke bare kan lade være med at godkende budgettet, når man sidder i en bestyrelse. Men signalet er i høj grad blevet hørt, siger hun om protesten.
Også hun mener, at den nuværende model for skolernes økonomi er uholdbar.
- Jeg er ikke uenig i, at det ser ud til at være en kæmpestor udfordring med den model. Når der er så mange, der bliver segregeret, der ikke kan gå i det almene skoletilbud, så er der jo et eller andet, der ikke er, som det skal være. Det er også en del af ligningen, hvis man har sådan et område, der bare vokser år efter år. Så virker det meget uholdbart, siger Eva Borchorst Mejnertz.
Hun efterlyser, at rådmand Thomas Medom (SF) indkalder til et møde om sagen.
- Det første skridt er jo, at rådmanden kommer på banen, og får inviteret os til drøftelser og får belyst, hvad han har gjort af tiltag, og hvad han ser af muligheder. Det ser mega alvorligt ud, og det er en kæmpestor udfordring ude på skolerne, siger hun.
Skattestigning kan være løsningen
Venstres Mathilde Hjort Bressum kalder situationen for "akut og alvorlig", mens Mahad Yussuf fra Radikale Venstre siger, at han er stærkt bekymret.
Det kræver nogle radikale ændringer i den måde, vi gør tingene på i dag
- Med den økonomiske situation, kommunen er i nu, er vi ikke helt afvisende over for at kigge på, om der skal en mindre skattestigning til for at bevare det velfærdsniveau eller serviceniveau, som vi har, siger Mahad Yussuf, der er formand for Børn- og Unge-udvalget.
- Jeg kan forstå på rådmanden, at han vil indkalde til forhandlinger med partierne. Jeg glæder mig til at høre, hvad han tænker. Jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt, hvad vi skal gøre, for det kræver nogle radikale ændringer i den måde, vi gør tingene på i dag, siger Mahad Yussuf.
Jeg tror ikke på, at flere penge altid er lig med en bedre skole
Mathilde Hjort Bressum mener derimod, at en del af løsningen er at give folkeskolerne større selvbestemmelse.
- Skolerne får selv muligheden for at økonomistyre, hvordan de vil indrette deres egen skole. Det, tror vi, er det, der er mest optimalt for skolerne. Jeg tror ikke på, at flere penge altid er lig med en bedre skole, siger hun.
Børn og Unges rådmand, Thomas Medom (S), mener også, der skal sættes flere penge af, og at de blandt andet kan findes i form af stigende skatter.
- Vi skal have nogle flere penge i kassen for også at kunne fordele nogle flere penge, så vi ikke bare skal omprioritere mellem forskellige pressede områder, siger han.