Lærere har fået nok: - Smertegrænsen er for længst overskredet
Lærere frygter fortsat en sommer, der byder på massefyringer på de aarhusianske folkeskoler.
Medlemmer af Århus Lærerforening var fredag samlet med ét punkt på dagsordenen: Besparelser.
Og herunder: Hvad stiller vi op? Og hvordan får vi byrådet i Aarhus til at reagere på et kæmpemæssigt problem?
Lærerne reagerer på nyheden om, at de 45 folkeskoler i kommunen ifølge Skolelederforeningen står over for massefyringer og besparelser på alt fra kantineordninger til lejrskoleture, fordi stigende udgifter til specialskoleelever smadrer økonomien.
I 2024 drejer det sig om et underskud på cirka 112 millioner kroner som følge af udgifter til specialtilbud. Det er omtrent det dobbelte af, hvor meget kommunen sender ud på skolerne i tilskud til netop specialtilbud.
Pengene skal findes et sted, og det er op til skolerne selv at pege på, hvor de skal graves op henne. Med mindre, at politikerne kan finde dem på det kommunale budget.
"Rammerne er så elendige og det økonomiske underskud så stort, at der tales om et kollaps på de aarhusianske folkeskoler. Århus Lærerforening bakker fuldtonet op om nødråbet fra Skolelederforeningen og (interesseorganisationen, red.) Skole og Forældre", står der i en skrivelse, som Århus Lærerforening har sendt ud efter fredagens møde.
Overskriften på skrivelsen er, at smertegrænsen for længst er overskredet, og at lærerne har fået nok nu.
Det står der blandt andet i brevet
"Lærernes undervisning og samvær med eleverne har i årevis været under pres.
Én ting er økonomi, bundlinjer og tal. Noget andet er de store menneskelige omkostninger, der er for både elever, forældre og medarbejdere i skolen.
Hvis der skal være en god og fremtidssikret folkeskole i Aarhus, skal et samlet byråd afsætte markant flere ressourcer og investere i de medarbejdere, der skal løfte folkeskoleloven og de store visioner i børne- og ungepolitikken.
Ressourcerne skal sikre flere lærere og børnehaveklasseledere til eleverne i den daglige undervisning, og de skal gøre plads til forebyggende og rettidige indsatser i samarbejde med PPR og skolens øvrige støttefunktioner."
Skolebestyrelse vil ikke godkende budgetter
De 112 millioner kroner, der i 2024 skal bruges til visitering af elever til specialtilbud, svarer ifølge Århus Lærerforening til en 92 procents underfinansiering eller prisen for at have ansat fem lærere på hver af de 45 folkeskoler.
Foreningen mener, at underskuddet kun bliver større fremover, hvis ikke der bliver gjort noget nu, og det har fået flere end halvdelen af kommunens skolebestyrelser til at tilkendegive, at de ikke vil godkende budgettet for det kommende skoleår.
De årlige udgifter pr. elev ligger i Aarhus Kommune på 11.523,47 kroner under landsgennemsnittet,. Det betyder, at kommunen er bundskraber og ligger på den 16. laveste plads i landet.
"Danmarks andenstørste kommune vil tydeligvis ikke prioritere byens børn og unge med de nødvendige midler, til trods for at al forskning viser, at det kan betale sig at investere i børn og unge. Det er for Århus Lærerforening helt uforståeligt," lyder det afslutningsvis fra foreningen.
Læs også
Skattestigning eller mere selvstyre?
Torsdag sagde flere byrådspolitikere til TV2 Østjylland, at de skam godt forstår bekymringerne fra ansatte og forældre.
Formand for Børn og Unge-udvalget, Mahad Yussuf (RV) sagde blandt andet, at han ikke er afvisende over for at kigge på, om der skal en mindre skattestigning til for at komme problemet til livs.
Børn - og Unges rådmand, Thomas Medom (S), mener også, der skal sættes flere penge af, og at de blandt andet kan findes i form af stigende skatter.
- Vi skal have nogle flere penge i kassen for også at kunne fordele nogle flere penge, så vi ikke bare skal omprioritere mellem forskellige pressede områder, sagde han, mens Venstres Mathilde Hjort Bressum mener, at man hellere bør bevæge sig i retning af større selvbestemmelse på folkeskolerne, hvad angår deres brug af penge.
- Det, tror vi, er det, der er mest optimalt for skolerne. Jeg tror ikke på, at flere penge altid er lig med en bedre skole, sagde Mathilde Hjort Bressum.